Stil gode spørgsmål og skab intelligente indsigter.
Den største opdagelse, vi gjorde efter 10 år med at afholde crowdsource-onlinedialoger (1) med medarbejdere for organisationer, er, at ét enkelt ord i et godt spørgsmål kan gøre hele forskellen!
Når 100 mennesker er online i en time, spilder et dårligt formuleret spørgsmål 700 værdifulde hjerneminutter, og en mulighed for at lære går tabt. Gode spørgsmål skaber derimod energi og får alle deltagere til at tage del i samtalen. Et godt spørgsmål rører hjerter og hoveder. Frem for alt afslører et godt spørgsmål værdifulde, brugbare indsigter og skaber stærkt engagerede deltagere.
Nøglen til at formulere et godt spørgsmål er at vide, hvad du leder efter. Hvilken type svar er nyttige og værdifulde? Hvilken type tænkning vil du fremkalde hos respondenterne? Hvis du leder efter visdom, skal du stille “langsom-tænkning”-spørgsmål.
Undgå fælden med “hurtig tænkning”.
Vi ved alle intuitivt, at der findes to slags spørgsmål: spørgsmål, der er lette at besvare, og spørgsmål, der kræver eftertanke og refleksion, før man svarer. Nobelprisvinderen Daniel Kahneman påpegede i sit banebrydende værk Thinking, Fast and Slow, at mennesker bruger to slags hjerner til at besvare et spørgsmål. For det første er der den mere primitive refleks-hjerne, der driver “hurtig tænkning”. Den er lynhurtig, tænker øjeblikkeligt og opererer i her og nu. Den bruger instinkt, mønstre, fordomme og analogier. Denne refleks-hjerne er en fantastisk motor, som vi hele tiden bruger til hurtigt at finde svar på hverdagsspørgsmål som “kan jeg gå over vejen nu?”. Den anden er den reflekterende hjerne. Det er “langsom tænkning”, og den skal vækkes og aktiveres. Den hjælper os med at tænke grundigt, mere abstrakt og mere systematisk. Vi kender sikkert alle situationer, hvor vi måtte skabe de rette betingelser – frirum, et bad, en gåtur – for at kunne koncentrere os og tænke noget ordentligt igennem. Det er her, du vil trække på den dybe, langsomme tænkeevne i din reflekterende hjerne.
Daniel Kahneman peger på, at menneskehjerner grundlæggende er dovne og foretrækker at bruge den hurtige refleks-hjerne til at besvare spørgsmål hurtigt. Det betyder, at når vi hører et spørgsmål, har den hurtige hjerne en tendens til at overtage og formulere et svar. Som han forklarer, er den hurtige hjerne desuden udsat for mange fordomme. Hvis du leder efter visdom eller dybtgående råd fra en person eller en gruppe, skal dit spørgsmål aktivere deres langsomt tænkende (reflekterende) hjerne. Husk, at den langsomt tænkende hjerne er doven og kun starter den dybe tænkning, hvis den bliver sat i gang. Så hvis du leder efter visdom, så undgå fælden med hurtig tænkning, og formulér langsom-tænkning-spørgsmål.
Langsom-tænkning-spørgsmål versus hurtig-tænkning-spørgsmål
Billedet nedenfor hjælper med at forstå forskellen på langsom-tænkning-spørgsmål og hurtig-tænkning-spørgsmål. Alle spørgsmålene beder om feedback på værdien af at deltage i en konference. Den specifikke formulering af hvert spørgsmål til venstre udløser en forskellig tanke- og følelsesproces, som er illustreret til højre. Læg mærke til, hvordan spørgsmål, der i højere grad udløser langsom tænkning (nederst til venstre), fremkalder dybere eftertanke og stimulerer den reflekterende hjerne.
- Et hurtig-hjerne-spørgsmål som “Hvor tilfreds er du med konference X?” får den hurtige hjerne til straks at samle et hurtigt svar ved at opsamle reflekser og følelser af fornøjelse eller kedsomhed. Den hurtige hjerne vil frembringe et svar på: “Kunne jeg lide denne konference?” Det er et hurtigt svar, noget der ligger øverst i hovedet.
- Et langsom-hjerne-spørgsmål som “Hvad lærte du på konference X?” kræver, at den langsomme hjerne går i gang: Du skal huske, hvilken information der blev delt, sammenligne den med din nuværende viden, vurdere den nye information og dens værdi og drage en konklusion. Det er en helt anden tankerejse!
Det er ikke muligt at stille langsom-tænkning-spørgsmål uden at skabe de rette rammer. Rammer, hvor der er:
- et trygt rum at udtrykke sig i
- en spørger, der er respektfuld og oprigtigt interesseret
- et spørgsmål, der er formuleret, så det giver energi og passer ind i dialogens flow.
Hvilken type resultat du leder efter, afgør, om du vælger et langsomt eller et hurtigt tænkningsspørgsmål. Er “top-of-mind”-opfattelser værdifulde, eller vil du have dybere visdom?
Du kan nemt teste, om dit spørgsmål lægger op til langsom eller hurtig tænkning, ved selv at besvare det. Så opdager du, om du bruger den umiddelbare “hurtige tænkning”, eller om du har brug for mere tid og må tage den “langsomme tænkning”-del af hjernen i brug.